Sorry, but this one goes out to the danish-speaking population since it’s about movies in DK.
Jeg har været så privilligeret at se en del bio-film på det sidste, og vil her lade et par ord falde til inspiration for de, der er på udkig efter en film at se:
DER UNTERGANG. Handlingen behøver vist ingen yderligere introduktion. Men det gør både udførelsen af den og stemningen igennem den. De er begge til topkarakterer! udmærket skuespil af… Øh, alle tyskerne i fimen. Følelsesregistrene når hele farvepailleten igennem og skuespillerne holder én i et konstant greb af indlevelse. Det er bemærkelsesværdigt hvordan man ta’r sig selv i at føle sympati med nogle af vort århundredes værste skurke og dér synes jeg netop, filmen virkelig kvalitet ligger: den vender op og ned på en masse ting og sætter WW II, Bosnien, Rwanda og ikke mindst dig og mig i et uoverskueligt perspektiv.
Helt bestemt anbefalet!
MILLION DOLLAR BABY. Gribende film af Clinten, der bestemt ikke kun handler om boksning! Igen må skuespillet fremhæves. En film om en tilsyneladende forfejlet boksetræner udvikler sig til et drama om, i bogstaveligste forstand, liv og død, kærlighed og bindinger til og af denne. Det er én af de film, man venter et par minutter efter slutscenen med at snakke efter. Boksefans vil dog ikke skuffes og til de, der er til kvinder i kamp er der også noget at komme efter!
Helt Bestemt anbefalet!
NORDKRAFT Filmen, som jeg- og vist vi alle, burde ha’ læst. Men når nu jeg ikke har det, må jeg ta’ til takke med filmen. Det er nu heller ikke svært. Jeg synes filmen er blevet effektfuld og rammende. Den går godt uden om mange klichéer og jeg synes den er revolutionerende i dansk film. Holder sig fra Trainspotting mfl. ved bla. næsten konsekvent at undgå humor (det er faktisk ment positivt). Jeg har andre steder læst anmeldere, der ikke finder karaktererne troværdige, men jeg synes at især Thure L. gør det utroligt godt som narkoman, stærkt afhængig af stoffer, musik og bøger. Et godt indblik i dansk provinsmiljø at its worst! Og nu må det vist være bogens tur!
ANBEFALET!
HOTEL RWANDA Skal jeg først se lørdag, men jeg forventer mig meget! Anmeldelse følger! Hold øje med denne utraditionelle Oscar-vinder!
Sidst og måske også mindst, fik jeg i dag stukket to billetter i hånden til en “ny sort/hvid syret komedie af Dagur Kari med Jakob Cedergren og Nicolas Bro”. Den går på mandag som testforestilling i Cinemateket. Hvis det har interesser skulle der vist være chance ved at ringe til Cinemateket på 33 74 34 00. Vil du med?
Go fornøjelse med filmene!